Selv om Brdr. Thybo i dag er en vidtforgrenet byggevirksomhed med flere end 100 medarbejdere, så er ingen opgave for lille - ligesom ingen er for stor.
Virksomheden er stadig den naturlige håndværker, som fru Pedersen ringer til, når blæsten har revet en tagsten løs. Byggefirmaet er også det naturlige valg, når Nielsens skal have opført deres nye drømmehus. Brdr. Thybo tilbyder alle farver på paletten.
Firmaet bygger nyt, bygger om, bygger til eller renoverer og tilbyder kunden at styre projektet fra start til slut. I kraft af et fintmasket netværk er byggevirksomheden i stand til at tilbyde en totalløsning, således at kunden får et fuldt færdigt byggeri. Og gerne til en fast pris.
Medarbejderne er vant til at have den direkte kontakt med kunderne og er altid parat til at yde både personlig og professionel service.